Er Zoo de Vincennes et besøg værd?
Zoo de Vincennes er et godt valg, hvis du er på udkig efter en rummelig oplevelse med vilde dyr i det fri, uden at skulle forlade Paris. I stedet for at bevæge sig gennem en række tætliggende indhegninger følger man en længere rute gennem fem biozoner: Patagonien, Afrika, Europa, Amazonas-Guyana og Madagaskar.
Oplevelser minder mere om en tur gennem skiftende levesteder end om en traditionel byzoo. Du vil bevæge dig fra åbne områder i savannestil til den tropiske Grande Serre, hvor dyreobservationerne er spredt ud over hele ruten i stedet for at være koncentreret i ét bestemt afsnit.
Det er især velegnet til familier og besøgende, der gerne vil bruge et par timer på at udforske området i et afslappet tempo. Hvis du foretrækker en kort indendørs attraktion eller gerne vil være sikker på at se dyrene på tæt hold, er dette måske ikke det bedste valg.
Hvad kan man opleve i Zoo de Vincennes?
Patagonien
Start med en rummelig biozone med et roligere tempo, der er inspireret af Sydamerikas kyst-, græslands- og Andes-levesteder. Da der er færre af de dyr, der normalt er i fokus, er dette et godt sted at slå sig ned på zooens lange udendørsrute og tage sig god tid til at kigge efter de forskellige arter.
Sahel-Sudan, Afrika
Det er her, de større dyr træder i forgrunden. Giraffer, løver, zebraer, hvide næsehorn og bavianer holder til i vidtstrakte savannelignende levesteder, så sæt god tid af til at få dem at se. Hvis du er på besøg med børn, vil dette sandsynligvis være et af de områder, hvor de gerne vil blive hængende.
Grand Rocher og vivarium
Den 65 meter høje Grand Rocher er et af zoologisk havens mest genkendelige vartegn, men der er mere at udforske under den. Tag ind i Vivariumet, hvor du kan se krybdyr, padder, landskildpadder og hvirvelløse dyr. Det indendørs miljø byder på et velkomment afbræk fra de udendørs levesteder.
Europa-zonen
Der venter en mere fredelig strækning, når ruten fører gennem skov, vådområder og levesteder med et koldere klima. Hold øje med iberiske ulve, eurasiske losser, jærv og oddere, og tag dig god tid – dyrene er ikke altid lige så lette at få øje på som dem i de større, åbne levesteder.
Amazonia-Guyana-drivhuset
Det 4.000 m² store tropiske drivhus er et af de største skift i landskabet langs ruten. Fugtig luft, tæt vegetation, vandlevende levesteder og snoede stier skaber en mere indlevende ramme for at observere manater, leguaner, tropiske fugle og andre dyrearter. Du skal ikke skynde dig igennem dette afsnit.
Madagaskar
Spar lidt tid og energi til den sidste etape. Regnskovs- og tørskovshabitaterne rummer lemurer, fossaer, kamæleoner, fugle og krybdyr, hvilket giver denne biozone en helt anderledes atmosfære end de foregående afsnit og afslutter hovedruten på fornemmeste vis.
Hvordan kan man opleve Zoo de Vincennes?
Hvor meget tid skal man afsætte?
Sæt 3–4 timer af til at udforske hele ruten i et roligt tempo. Hvis du har travlt, er ca. 90 minutter nok til at se de vigtigste højdepunkter. Sæt lidt ekstra tid af til frokost, stop for at se dyr eller pauser med børnene.
Den bedste rækkefølge for besøgene
Start ved indgangen ved Avenue Daumesnil og følg biozonerne i rækkefølge. Start med Patagonien, brug lidt mere tid sammen med de større dyr i Afrika, og tag derefter en pause indenfor i Vivariumet under Grand Rocher. Fortsæt gennem det tropiske drivhus, inden turen slutter i Madagaskar.
Højdepunkter, man ikke må gå glip af
Prioriter Afrika-biozonen til giraffer og andre store pattedyr, Vivariumet under Grand Rocher og det tropiske Grande Serre. Hvis du har mere tid, kan du tage det roligt gennem Madagaskar eller indlægge længere stop for at se på dyr og tage billeder.
Det er værd at nævne i samme forbindelse
Kombiner dit besøg i zoologisk have med Château de Vincennes for at skifte fra dyrelivet til middelalderhistorie, eller tag en afslappet tur gennem Bois de Vincennes. Sæt ca. 1–2 timer af til slottet eller 45–60 minutter til et kort besøg i parken.
Med guide eller selvguidet?
Et besøg i eget tempo fungerer bedst for de fleste besøgende, da zoologisk have følger en overskuelig rute, og man kan bruge længere tid de steder, hvor dyrene er mest aktive. En guidet oplevelse er værd at overveje, hvis du gerne vil have mere baggrundsviden om dyrene, deres levesteder og bevaringsindsatsen.
En kort historie om Zoo de Vincennes
- 1934: Zoo de Vincennes åbner og bliver hurtigt Paris’ mest kendte store zoologiske have.
- 2008: En omfattende lukning og omlægning går i gang, hvor de ældre indhegninger erstattes af en ny plan, der tager udgangspunkt i dyrenes levesteder.
- 2014: Zoologisk have genåbner under navnet Parc zoologique de Paris efter en total omlægning, der er baseret på fem geografiske biozoner.
- 2014: Den nye version lægger større vægt på større levesteder, dyrevelfærd og undervisning i biodiversitet.
- 2023: Zoologisk have har haft 621.000 besøgende, hvilket bekræfter dens status som en af de største familieattraktioner i Paris.
- 2025: Muséum national d’Histoire naturelle oplyser, at der på stedet findes mere end 3.400 dyr fordelt på 276 arter.
Hvorfor Zoo de Vincennes virker mere videnskabelig end nostalgisk
Zoo de Vincennes er en del af Muséum national d’Histoire naturelle, hvilket giver den en bredere rolle end blot at udstille dyr. Forskning, naturbevarelse, undervisning i biodiversitet og dyrevelfærd er alle faktorer, der præger zooens udformning og præsentation.
Det kommer til udtryk i fokus på naturtro levesteder, artsbevarelse og information om de økosystemer, der er repræsenteret i de fem biozoner. Resultatet er en zoologisk have, der virker mere fokuseret på at forstå og beskytte dyrelivet end blot at se på dyrene.
Ofte stillede spørgsmål om Zoo de Vincennes
Ja. Parc zoologique de Paris er det officielle navn på den attraktion, der almindeligvis kaldes Zoo de Vincennes eller Paris Zoo.
Zoologisk have åbnede oprindeligt i 1934. Senere gennemgik den en omfattende renovering, inden den genåbnede som Parc zoologique de Paris i 2014.
I forbindelse med omlægningen gik man væk fra de traditionelle burlignende udstillinger og over til større, mere naturtro levesteder, der er indrettet med udgangspunkt i forskellige økosystemer og dyrevelfærd.
Zoologisk have dækker omkring 14 hektar, hvor dyrene er fordelt på fem biozoner og en rundtur på cirka 4 km.
Her kan du se dyr som blandt andet giraffer, løver, hvide næsehorn, Humboldt-pingviner, manater, jaguarer, lemurer, ulve og fossaer.
Grand Rocher er zoologisk havens karakteristiske, 65 m høje kunstige vartegn. Det stammer fra den oprindelige zoologiske have og er stadig et af dens mest genkendelige træk.
Grande Serre er et tropisk drivhus på 4.000 m², der rummer varme og fugtige levesteder for arter som blandt andet manater, krybdyr, tropiske fugle og andre dyr.
Ja. Som en del af Muséum national d’Histoire naturelle spiller zoologisk have en rolle inden for artsbevarelse, videnskabelig forskning, undervisning i biodiversitet og dyrevelfærd.
I stedet for primært at inddele dyrene efter art, grupperer zoologisk have dem i biozoner, der er udformet ud fra økosystemer, hvilket skaber en oplevelse, der i højere grad tager udgangspunkt i dyrenes naturlige levesteder.
Nej. Begge hører under Muséum national d’Histoire naturelle, men det er to separate zoologiske haver i forskellige dele af Paris.
