Er Orangerie-museet et besøg værd?

Orangerie-museet er et besøg værd, hvis du er på udkig efter et overskueligt kunstmuseum i centrum af Paris, hvor man hurtigt kan få et godt overblik. Det er meget mindre end Louvre eller Musée d’Orsay, hvilket gør det til et godt valg, hvis man gerne vil se nogle af de største kunstværker uden at bruge en halv dag inde på et museum.

Den vigtigste grund til at besøge stedet er Monets »Vandliljer«. Malerierne er udstillet i to ovale rum, hvor vand, himmel, lys og spejlbilleder omgiver én, i stedet for at hænge på en enkelt væg. Det føles mere roligt og mere indlevende end et typisk besøg på et galleri.

Museet er også et godt valg for besøgende, der interesserer sig for impressionistisk og moderne kunst. Ud over Monet kan man her se værker fra Walter-Guillaume-samlingen af kunstnere som Renoir, Cézanne, Matisse, Picasso, Modigliani og Soutine.

Spring det over, hvis du foretrækker store museer med mange sale, eller hvis du ikke er særlig interesseret i Monet, impressionismen eller tidlig moderne kunst.

En kort historie om Orangerie-museet

• 1852: Bygningen blev opført i udkanten af Tuileries-haven under Napoleon III som et orangeri til havens appelsintræer.
  
• 1921: Den franske stat har udpeget bygningen til at huse Claude Monets Vandliljer, som blev doneret som et symbol på fred efter Første Verdenskrig.
  
• 1922–1927: Arkitekten Camille Lefèvre omformer interiøret, og Monet er tæt involveret i udformningen af de ovale rum og det naturlige lys.
  
• 1927: Museet åbner for offentligheden et par måneder efter Monets død.
  
• Midten af det 20. århundrede: Jean Walter og Paul Guillaumes samling udvider museets samling ud over Monet og tilføjer værker af Renoir, Cézanne, Matisse, Picasso, Modigliani og Soutine.
  
• 2000–2006: En omfattende renovering har restaureret de ovenlysbelyste Vandliljer-sale og omlagt de nederste gallerier til den indretning, som besøgende ser i dag.

Hvem byggede det?

Orangerie-bygningen blev opført på foranledning af Napoleon III i 1852 og var tænkt som et praktisk vinterhus til appelsintræerne i Tuileries-haven. Dets rolle som museum opstod først senere, da arkitekten Camille Lefèvre indrettede lokalerne til Claude Monets »Vandliljer«, hvor Monet selv var tæt involveret i udformningen af de ovale rum, det naturlige lys og den rolige oplevelse for beskueren.

Hvorfor Monets »Vandliljer« er udstillet på Orangerie-museet

Claude Monet ønskede ikke, at »Vandliljer« skulle virke som almindelige malerier, der hang i et almindeligt galleri. Han forestillede sig dem som et fredfyldt sted efter Første Verdenskrig, hvor besøgende kunne trække sig væk fra byen og nyde lyset, vandet, himlen og fordybelsen.

Derfor føles Orangerie-museet anderledes end de større museer i Paris, såsom Louvre eller Musée d’Orsay. Malerierne udstilles ikke som enkeltstående værker med ét fast betragtningspunkt. De omgiver dig i to ovale rum og indbyder til en rolig gåtur, stille betragtning og tid til at holde en pause.

Museet skal bedst forstås som en del af selve kunstværket. Værelserne, det naturlige lys, de buede vægge og den åbne indretning bidrager alle til at skabe den fordybende oplevelse, som Monet ønskede at skabe med »Vandliljer«.