Åbningstider, vejbeskrivelse, indgange og det bedste tidspunkt at komme
Hvor findes mesterværkerne i Musée d’Art Moderne de Paris?
1/6
Elfeen
Kunstner: Raoul Dufy
Det er dette rum, de fleste husker, og det er der god grund til: Dufys enorme vægmaleri fra 1937 omgiver én med farver, fantasi og hundredvis af videnskabelige referencer. Det er nemt at tage dårlige billeder, fordi rummet er for stort til at man kan overskue det med et enkelt blik, så tag dig god tid og gå hele vejen ned ad gangen. De fleste besøgende overser de historiske figurer, der er indvævet i panelerne.
Hvor finder man det: I den særlige Salle Dufy, som ligger på ruten gennem den faste samling.
Dansen
Kunstner: Henri Matisse
Matisses monumentale La Danse virker anderledes end hans mindre, mere velkendte værker, fordi størrelsen ændrer den måde, figurerne bevæger sig hen over væggen på. Det er også et af de bedste steder på museet, hvor man kan se selve skabelsesprocessen og ikke kun det færdige resultat – man kan opfatte værket som en stor bestillingsopgave, der stadig bærer spor af ændringer. Mange besøgende stopper op ved overskriftsbilledet og springer den omgivende tekst over.
Hvor finder man det: I den særlige Salle Matisse.
Le Matador
Kunstner: Pablo Picasso
Picassos tilstedeværelse her handler ikke om et enkelt, overmarkedsført mesterværk, men om at se hans værker i dialog med de kunstneriske strømninger, der omgiver dem. Det gør rummet mere interessant, end mange besøgende forventer, især hvis man lige er kommet fra Dufy- eller Matisse-udstillingerne. Det, folk ofte overser, er, hvor anderledes Picasso fremstår, når man ser ham i sammenhæng med den bredere historie om modernismen i Paris.
Hvor finder man det: I salene med den faste samling, i afsnittet om det 20. århundrede.
Delaunay-værkerne
Kunstner: Robert Delaunay og Sonia Delaunay
Disse gallerier bidrager med nogle af museets mest markante rytmer og farver efter de store vægmalerisale. Disse værker fortjener at blive sat i fokus, fordi de viser, hvordan modernismen i Paris bevægede sig fra figurativ kunst over mod energi, mønstre og abstraktion uden at virke akademisk. Mange besøgende husker navnene mindre end selve oplevelsen, og netop derfor fortjener disse rum mere end blot et hurtigt besøg.
Hvor finder man det: I rundvisningen gennem den faste samling efter salene med tidlig moderne kunst.
Yves Kleins blå værker
Kunstner: Yves Klein
Kleins monokrome værker er nemme at undervurdere, indtil man ser dem i virkeligheden, hvor overfladen og farvemætningen gør mere, end nogen reproduktion kan formå. De giver desuden udstillingen et velkomment skift i stemningen efter de tidligere rum, der var præget af bevægelse. De fleste besøgende kaster et blik på det, tager et billede og går videre alt for hurtigt, i stedet for at blive stående længe nok til, at farverne kan gøre deres virkning.
Hvor finder man det: I de efterfølgende gallerier med den faste samling.
Salene med kubistisk kunst og Pariser-skolen
Tid: Modernismen fra begyndelsen til midten af det 20. århundrede
Hvis du kun går efter museets to mest kendte rum, går du glip af den del, der udgør rygraden i hele besøget. Disse udstillingssale samler Braque, Léger, Modigliani og beslægtede kunstnere på en måde, der viser, hvorfor dette museum har betydning langt ud over de to berømte mure. Besøgende skynder sig ofte forbi dem, fordi terrassen og de store navne giver et fejlagtigt indtryk af, at de midterste lokaler blot er fyld.
Hvor finder man det: Halvvejs gennem den faste samling.
