‌

Oplev Vincent van Goghs »Selvportræt« i Paris – et postimpressionistisk mesterværk

Maleriet Selvportræt, som Vincent van Gogh malede i september 1889 i Saint-Rémy, forvandler et beskedent lærred til et psykologisk drama. Det faste blik, de blågrønne skygger og den bølgende turkise baggrund gør dette til et af hans mest afslørende sene værker. At se det med egne øjne på Musée d’Orsay er en særlig oplevelse, især hvis man har reserveret adgang eller deltager i en guidet rundvisning, hvor man får hjælp til at sætte maleriet ind i sammenhæng med Van Goghs sidste leveår og museets bredere postimpressionistiske samling.

Hvor ligger det?

Selvportræt er udstillet i Van Gogh-salen på 5. etage på Musée d’Orsay i Paris.

Billetter

Adgang er inkluderet i en almindelig billet til Musée d’Orsay; der kræves ingen separat billet.

Sådan får du det bedste ud af dit besøg på Selvportræt

Start med hele kompositionen

Træd et par skridt tilbage, før du går ind. På den afstand smelter det orange skæg, den blå jakke og den turkise baggrund sammen, og man fornemmer, hvor stramt Van Gogh har komponeret billedet, i stedet for blot at gengive et portræt.

Kom tættere på for at se penselstrøgene i ansigtet

Når du har fået det hele med, skal du træde tættere på og studere ansigtet. Penselstrøgene bliver kortere og mere kontrollerede på kinderne og panden, hvilket får udtrykket til at virke mere roligt end den urolige baggrund omkring det.

Vær forsigtig med belysningen i galleriet

Maleriets kølige blå nuancer og grønne skygger kan virke flade, hvis man betragter det fra en for spids vinkel. En plads foran, gerne lidt til siden, hvis der er mange mennesker i galleriet, giver dig det bedste udsyn med mindst mulig genskin.

Kom forbi til ferniseringen eller torsdag aften

Der er mest travlt i Van Gogh-salene fra sidst på formiddagen til tidligt på eftermiddagen, især om tirsdagen og den første søndag i måneden, hvor der er gratis adgang. Hvis du kommer tæt på åbningstiden eller benytter dig af museets udvidede åbningstid om torsdagen, kan du nyde et roligt øjeblik foran maleriet.

Sæt det sammen med nærliggende værker af Van Gogh

Gå ikke forbi Selvportræt. Fortsæt gennem de omkringliggende Van Gogh-gallerier for at se værker som Stjernernatten over Rhône og Soveværelset i Arles, som giver dig en dybere forståelse af hans sene stil og følelsesmæssige register.

Brug en oversigt over den sene periode

Dette maleri får en større dybde, når man forstår, hvor Van Gogh boede og arbejdede i 1889. Billetter med fortrinsret til indgang og en app-baseret audioguide eller guidede ture på engelsk, såsom den guidede tur med fortrinsret til Musée d'Orsay og den guidede tur til Orsay-museets impressionistiske mesterværker, hjælper med at sætte værket ind i hans periode i Saint-Rémy.

Vidste du det?

En sen selvransagelse

Van Gogh malede Selvportræt i september 1889 i Saint-Rémy-de-Provence. Det anses af mange for at være et af hans sidste selvportrætter.

En praktisk model

Van Gogh malede ofte sig selv, fordi professionelle modeller var dyre. Selvportrætter gav ham mulighed for at fortsætte sit arbejde, samtidig med at han eksperimenterede med farve, form og udtryk.

Et brev til Theo

Han fortalte sin bror Theo, at han ville sende et selvportræt. Maleriet var også en måde at skildre hans udseende og sindstilstand på fra afstand.

Arbejdstøj, ikke festtøj

Han viser sig i en blå kittel i stedet for borgerligt aftengarderobe. Dette valg fremstiller ham som en aktiv maler, ikke som en, der maler portrætter for de fine kredse.

Farve erstatter akademisk skygge

Ansigtet er fremhævet med kølige grønblå skygger og varme orange nuancer, ikke med de bløde overgange, man ser i en skønhedssalon. Den kontrast giver portrættet en usædvanlig intensitet.

Roligt ansigt, urolig jord

Udtrykket er behersket, men baggrunden udføres med urolige strøg. Den spænding er en af grundene til, at kunsthistorikere gang på gang vender tilbage til maleriet.

En del af en stærk senperiode

Værket hører til den sidste fase af Van Goghs karriere, hvor nogle af hans mest kendte malerier blev skabt. Det sammenfatter den sene stil i et enkelt portrætbillede.

Mindre end mange besøgende forventer

Lærredet måler ca. 65 x 54 cm. Værket er intimt i omfang, men dets psykologiske gennemslagskraft er langt større.

Historien bag *Selvportræt*

Saint-Rémy og behovet for struktur

Van Gogh malede Selvportræt, efter at han i 1889 var blevet indlagt på Saint-Paul-de-Mausole-anstalten i Saint-Rémy. Hans mentale helbred havde været ustabilt, og maleriet gav hans dage mening. I det kontrollerede miljø vendte han blikket indad og satte sig selv i centrum igen.

Malning af den nærmeste tilgængelige model

Selvportrætter havde en praktisk værdi for Van Gogh. Han behøvede ikke at ansætte en barnepige, og han kunne arbejde så meget, som hans kræfter tillod det. Men hvad der var endnu vigtigere, var, at spejlet gav ham mulighed for at undersøge, hvordan farver og penselstrøg ikke blot kunne skildre det ydre udseende, men også den indre spænding.

Et ansigt i en verden i bevægelse

Det, der gør dette maleri så fascinerende, er dets tilbageholdenhed. Van Gogh fremstår ikke som en mand i åben krise; i stedet er hans ansigt roligt og næsten formelt, mens baggrunden bølger af bevægelse. Det er netop denne kontrast, der skaber portrættets følelsesmæssige spænding.

En besked til Theo

Van Gogh sendte værket til sin bror Theo, der fortsat var hans nærmeste følelsesmæssige og økonomiske støtte. Maleriet var mere end blot et kunstværk; det var også et personligt statement. Det viste Theo, hvordan han så ud, men det antydede også, hvor hårdt han havde måttet kæmpe for den ro.

Fra privat billede til museumsikon

Efter Van Goghs død i 1890 gik værker fra hans sidste år gradvist fra familiens besiddelse over i store samlinger. Selvportræt endte med at blive en del af de franske nationale samlinger og blev et af de mest karakteristiske Van Gogh-malerier på Musée d’Orsay. I dag udgør det omdrejningspunktet for museets Van Gogh-gallerier på 5. etage.

Hvem har skabt *Selvportræt*?

Vincent van Gogh (1853–1890) var en hollandsk postimpressionistisk maler, hvis korte karriere forandrede den moderne kunst gennem intense farver, synlige penselstrøg og følelsesmæssig umiddelbarhed. I Selvportræt vender han disse styrker indad. I stedet for et smigrende portræt bruger Van Gogh komplementære blå og orange nuancer, stramt kontrollerede penselstrøg i ansigtet og en levende baggrund til at skildre et sind, der under pres sætter sig selv under lup. Værket, der blev malet i Saint-Rémy i 1889, hører til hans sene periode, hvor han også skabte Stjernelys nat over Rhône, Soveværelset i Arles og nogle af sine mest dybsindige portrætter. Van Gogh malede selvportrætter dels af praktiske årsager – modeller kostede penge – men han brugte dem også til at afprøve farver, komposition og psykologisk udtryk. Den kombination af eksperimenteren og følelse har præget kunstnere fra fauvisterne til de tyske ekspressionister, og den forklarer, hvorfor Selvportræt virker både dybt personlig og påfaldende moderne.

Hvad gør *Selvportræt* til et mesterværk? Se selv

Van Gogh self-portrait gaze detail
Color contrasts in Van Gogh Self-Portrait
Facial brushwork in Van Gogh Self-Portrait
Swirling background in Van Gogh Self-Portrait
Full view of Van Gogh Self-Portrait
Late-period Van Gogh self-portrait detail
Modern qualities of Van Gogh Self-Portrait
1/7

Et direkte, ubeskyttet blik

Van Gogh ser direkte på én uden teatralske gestus eller symbolske rekvisitter. Effekten er øjeblikkelig og lidt foruroligende, som om maleriet betragter dig, mens du betragter det.

Kontrast mellem komplementærfarver

Læg mærke til, hvordan de orange nuancer i skæg og hud står i kontrast til den blå jakke og den turkise baggrund. Van Gogh bruger komplementærfarver ikke som pynt, men som en strukturel kraft, der fremhæver hele portrættet.

Kontrolleret penselstrøg i ansigtet

Ansigtet er tegnet med kortere, mere markante streger end baggrunden. Den forskel betyder noget: Den giver ansigtstrækkene et udtryk af ro og selvbeherskelse, selvom verden omkring dem synes at ryste.

En baggrund, der aldrig står stille

Den hvirvlende baggrund er mere end blot en dekorativ baggrund. Det tilfører maleriet en psykologisk energi, der får portrættet til at virke levende og uroligt, uden at det forvrænger modellens udtryk.

Et intimt format med stor gennemslagskraft

Med sine ca. 65 x 54 cm er lærredet ikke stort. Kraften ligger i kompositionen: Van Gogh formår at samle en enorm følelsesmæssig og formel intensitet i et format, der indbyder til nærbetragtning.

Et sent selvportræt uden briller

Mange af Van Goghs berømte malerier ses i lyset af legenden om hans liv. Dette maleri lader sig ikke forenkle på den måde. Den er søgende, disciplineret og selvbevidst, og derfor føles den mindre som myteskabelse og mere som et moderne psykologisk portræt.

En bro til moderne kunst

Her kan man fornemme de ældre portrættraditioner, men man kan også se, hvor det 20. århundredes malerkunst tager sin begyndelse. Den synlige overflade, den følelsesmæssige farve og afvisningen af at adskille teknik fra følelse var med til at bane vejen for senere moderne strømninger.

Ofte stillede spørgsmål om *Selvportræt*

Nej. Det er inkluderet i den almindelige entré til Musée d’Orsay.

Mere læsemateriale

Billetter med forbeholdt adgang til Musée d'Orsay

[Erfarings-ID: 6235]

Guidet tur med adgang uden kø på Musée d'Orsay

[Erfarings-ID: 39264]

Guidet rundvisning i Orsay-museet med fokus på impressionistiske mesterværker

[Erfarings-ID: 16365]

Kombitilbud (spar 12 %): Billetter til Orsay-museet med audioguide + Orangerie-museet

[Erfarings-ID: 27081]